Spring til hovedindhold

Forslag

Center for Beredskabskommunikation

Nyhed

5. september 2024 13:39

Forsvarsmesse giver ny viden om fremtidens beredskabsteknologi

Center for Beredskabskommunikation (CFB) deltog med projektet FREBI (Fremtidens Beredskabskommunikation – Infrastruktur) på årets DALO-industriforsvarsmesse. Formålet var at få indsigt i fremtidens beredskabsteknologi, møde leverandører og udvide netværket inden for beredskabssektoren.

DALO

Foto: Center for Beredskabskommunikation

Indsigt i fremtidens teknologi

På messen blev CFB præsenteret for de nyeste løsninger inden for beredskabsteknologi. FREBI var særligt interesseret i Push-to-Everything (PTX) -værktøjer, som blandt andet muliggør deling af datafiler i en talegruppe. PTX-værktøjerne giver også beredskabsaktører mulighed for at oprette dynamiske talegrupper, eksempelvis med civile, der hjælper med at løse en konkret beredskabsmæssig opgave.

Et andet område, der optager FREBI, er udstyr til etablering af deployérbare løsninger, der kan sikre sikker og stabil tale- og datakommunikation via bredbånd. Den nye indsigt vil CFB bruge i det videre arbejde med at styrke Danmarks beredskabsinfrastruktur. De præsenterede teknologier har potentiale til at forbedre kommunikationssystemernes robusthed og effektivitet, hvilket er afgørende for at kunne håndtere fremtidige krisesituationer.

 

Netværk og samarbejde i fokus

På messen fik FREBI skabt nye forbindelser og genopfrisket eksisterende relationer med både virksomheder og myndigheder.
Dette netværksarbejde er afgørende for, at FREBI kan fortsætte med at udvikle og implementere innovative løsninger til effektiv beredskabskommunikation. Gennem disse relationer sikrer CFB en løbende dialog med centrale aktører og styrker samarbejdet på tværs af sektorer og skaber en mere sammenhængende tilgang til beredskabskommunikation.

 

Læs mere om projektet FREBI

 

20. marts 2025

Center for Beredskabskommunikation

Beredskaberne på Bornholm træner fremkørsel på SINE

Der var opbud af beredskabsfolk og heftig kommunikation på SINE-radioerne i Bornholms Lufthavn i midten af marts måned, da der blev afholdt alarmeringsøvelse for beredskabsmyndighederne på øen.

11. februar 2025

Center for Beredskabskommunikation

Markering af europæisk 1-1-2-dag

Hvad sker der, når man som borger ringer 1-1-2? Hvordan forløber opkaldet, og hvordan kommer man til at tale med relevant sundhedsfagligt personale? En ny video fra Center for Beredskabskommunikation (CFB) besvarer disse og mange flere spørgsmål.

5. februar 2025

Center for Beredskabskommunikation

Fast SKS 191 til Bornholms Lufthavn

Fra den 1. marts 2025 skal beredskaberne anvende fast skadestedssæt (SKS) 191 til løsning af opgaver med flyrelaterede hændelser i Bornholms Lufthavn.