Spring til hovedindhold

Forslag

Beredskaberne på Bornholm træner fremkørsel på SINE

Der var opbud af beredskabsfolk og heftig kommunikation på SINE-radioerne i Bornholms Lufthavn i midten af marts måned, da der blev afholdt alarmeringsøvelse for beredskabsmyndighederne på øen.

Beredskaberne på Bornholm har fra den 1. marts 2025 indført en ny procedure, hvor der køres frem på et fast skadestedssæt i tilfælde af en flyrelateret hændelse i lufthavnen. Ved brug af det faste skadestedssæt sikres det, at indsatledelsen fra politi, redningsberedskab og sundhedsberedskab kommunikerer på det faste SKS allerede under fremkørsel og derfor øjeblikkeligt kan kommunikere med beredskabspersonalet i lufthavnen og øvrige beredskabsaktører på SINE-radioen. 

Del af politikredsens beredskabsplan

Proceduren for brug af det faste skadestedssæt har fra den 1. marts været en del af de bornholmske beredskabers beredskabsplaner, og det er vigtigt, at alle sektorer er bekendt med planen, da den berører den tværfaglige kommunikation på radionettet SINE. 

 

- Under alarmeringsøvelsen fik vi afprøvet den nye procedure for kommunikation under fremkørsel til en flyrelateret hændelse i lufthavnen. Vi fik trænet vores plansæt og de sektorspecifikke actioncards, og det var en god oplevelse at erfare, hvor hurtigt vi kan kommunikere med hinanden og særligt med personalet i lufthavnen, når vi starter på det faste skadestedssæt, fortæller politikommissær fra Bornholms Politi Tomasz Kluczewicz, der var indsatsleder for politiet under øvelsen. 

Ønske om fast skadestedssæt

Det er beredskaberne på Bornholm, der har ønsket at få tildelt et fast SKS til Bornholms Lufthavn, og TOAS har efterfølgende drøftet og tilsluttet sig ønsket. Et fast SKS indeholder op til fem talegrupper, ligesom de almindeligt tildelte SKS.

Læs mere om faste skadestedssæt i REFAS

Beredskaberne på Bornholm træner fremkørsel på SINE

11. februar 2025

Center for Beredskabskommunikation

Markering af europæisk 1-1-2-dag

Hvad sker der, når man som borger ringer 1-1-2? Hvordan forløber opkaldet, og hvordan kommer man til at tale med relevant sundhedsfagligt personale? En ny video fra Center for Beredskabskommunikation (CFB) besvarer disse og mange flere spørgsmål.

5. februar 2025

Center for Beredskabskommunikation

Fast SKS 191 til Bornholms Lufthavn

Fra den 1. marts 2025 skal beredskaberne anvende fast skadestedssæt (SKS) 191 til løsning af opgaver med flyrelaterede hændelser i Bornholms Lufthavn.

30. januar 2025

Center for Beredskabskommunikation

CFB bliver en del af Beredskabsstyrelsen

I august 2024 blev Center for Beredskabskommunikation (CFB) ressortoverdraget fra Rigspolitiet til det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB). Nu ligger det fast, at CFB bliver en del af Beredskabsstyrelsen, som sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed udgør de to styrelser i ministeriet.