Spring til hovedindhold

Forslag

Markering af europæisk 1-1-2-dag

Hvad sker der, når man som borger ringer 1-1-2? Hvordan forløber opkaldet, og hvordan kommer man til at tale med relevant sundhedsfagligt personale? En ny video fra Center for Beredskabskommunikation (CFB) besvarer disse og mange flere spørgsmål.

112 video

Foto: Center for Beredskabskommunikation

Europæisk 1-1-2-dag

Videoen er lavet i anledning af den europæiske 1-1-2-dag, som hvert år markeres den 11. februar (11.2), og hvor beredskaber i hele Europa laver forskellige tiltag for at belyse vigtigheden af, at vi som borgere kan ringe 1-1-2 og få hurtig og effektiv hjælp i akutte situationer. 

 

Se den nye 1-1-2-video her

- Vi vil med videoen gerne sætte fokus på alarmcentralerne og på den hjælp, som borgerne kan forvente at få, når de ringer 1-1-2. Alarmoperatører besvarer hvert år samlet set cirka 1,2 million 1-1-2-opkald, og alarmoperatørerne er hver dag med til at redde liv. Vi er glade og stolte over, at de nationale 1-1-2-tjenester hver dag er til gavn for borgerne i Danmark, udtaler Lene Gisselø Maaløe, der er centerchef i Center for Beredskabskommunikation. Hun opfordrer samtidig til at dele videoen og dermed hjælpe med at udbrede budskabet om 1-1-2.

 

Vil du vide mere om opkald til 1-1-2?

Læs mere om opkald til 112 på politiets hjemmeside 
Læs mere om opkald til 1-1-2 på Hovedstadens Beredskabs hjemmeside

 

CFB – en del af Beredskabsstyrelsen

CFB er blevet en del af Beredskabsstyrelsen i forbindelse med ressortoverdragelsen til det nye Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB).

 

Minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen udtaler:

 

- Vi har tre meget velfungerende alarmcentraler, og jeg har allerede haft fornøjelsen af at besøge to af dem. Det er nogle ekstremt professionelle og dedikerede mennesker, der sidder klar til at tage opkald, når der er allermest brug for det. Det er vigtigt, at man er i trygge hænder, når man ringer 1-1-2. 

 

Læs mere om den nye organisering her

 

Markering af europæisk 1-1-2-dag

7. november 2025

Center for Beredskabskommunikation

CFB er vært for internationale møder om beredskabskommunikation

Denne uge er Beredskabsstyrelsens Center for Beredskabskommunikation (CFB) vært for to internationale møder, der samler eksperter fra hele Europa. Det drejer sig om Public Safety Radio Communications Group (PSRG) og Law Enforcement Working Party - Radio Communication Expert Group (LEWP-RCEG).

10. juni 2025

Center for Beredskabskommunikation

CFB deltog i Danske Beredskabers årsmøde

Danske Beredskaber afholdt årsmøde d. 3. - 4. juni i Odense. Årsmødet bød på spændende faglige oplæg, netværk og drøftelser på tværs af beredskabssektoren. Center for Beredskabskommunikation (CFB) deltog sammen med andre dele af Beredskabsstyrelsen.

20. maj 2025

Center for Beredskabskommunikation

Ny direkte radioforbindelse mellem danske og tyske beredskaber

En ny kommunikationsgateway gør det nu muligt for danske og tyske beredskaber i grænseregionen at tale direkte sammen via radio - både under udrykninger og koordinerede indsatser. Forbindelsen fjerner afgørende barriere for effektivt samarbejde på tværs af grænsen.