Formålet med FREBI-projektet er at finde løsninger til at forbedre beredskabernes mulighed for at anvende den bedst egnede databærende teknologi til tværsektoriel, missionskritisk indsats.
Behov for data
Da beredskaberne i stigende grad oplever behov for at kommunikere med data, herunder at dele billeder og videoer fra hændelser, har Center for Beredskabskommunikation (CFB) med FREBI-projektet igangsat initiativer, der kan fremtidssikre beredskabskommunikationen ved at bevæge sig væk fra SINE, der er et snævert smalbåndsbaseret netværk, henimod en bredbåndsbaseret beredskabskommunikation.
FREBI har lavet en række analyser, der har resulteret i seks anbefalinger, hvoraf fem i dag er gennemført.
FREBI vil fremadrettet igangsætte pilotforsøg, hvor CFB i samarbejde med beredskaberne undersøger de beredskabsfaglige muligheder for bl.a. at etablere deployérbare løsninger. Desuden arbejdes der for at sikre, at beredskaberne kan få forrang til bredbånd, når der er behov herfor.
CFB inddrager løbende det tværfaglige samarbejdsforum TOAM (Tværgående Operativ Anvendelse af Missionskritisk data) i udviklingen af bredbåndsbaseret beredskabskommunikation.
Se spørgsmål og svar (Q&A) vedr. FREBI
Illustration: Center for Beredskabskommunikation