I Danmark er der tre alarmcentraler, hvor Hovedstadens Beredskab betjener alarmcentralen for hovedstadsområdet, og politiet betjener resten af landet fra alarmcentralerne i henholdsvis Slagelse og Aarhus.
Center for Beredskabskommunikation (CFB) har forretningsansvaret for 112-systemet på politiets alarmcentraler. Opgaven består bl.a. i løbende opdatering og udvikling af politiets alarmcentraler.
Herudover uddanner og supporterer CFB alarmcentralens personale i arbejdet med 112-systemet.
Foto: Center for Beredskabskommunikation