En talegruppe er en digital kanal på SINE. Den bruges fx til et gruppekald, hvor en person laver et opkald til en eller flere personer. Personerne kan være fordelt geografisk ud over hele landet, eller stå på samme sted.
Navn på talegruppe |
Brugere på talegruppen |
ISL |
Anvendes af ISL POLITI, ISL BRAND og ISL SUND, som er grundstammen i indsatsledelsen samt fx JRCC, relevante understøttende beredskaber, flyvende enheder og ressourcer relevante for indsatsledelsen. |
KST |
Anvendes når KST er etableret. Anvendes af opmarchleder politi samt af alle tilgående styrker, der skal køre i opmarch, medmindre at andet er aftalt med indsatsledelsen. |
SK LEDER |
Anvendes af ISL BRAND og skadestedsledere ved opdeling af indsatsområdet i flere skadesteder. Anvendes desuden af skibe eller både underlagt enten JRCC eller OSC ved en SAR-operation eller MAS ved en MAS-operation i kystnært område. |
HL BRAND |
Anvendes af holdledere fra redningsberedskabet og Beredskabsstyrelsen. |
SUND |
Anvendes af alle i sundhedsberedskabet, herunder ISL SUND, akutlægehelikopter (HEMS), behandlingspladsleder, ambulanceleder, akutlægebiler og ambulancer. Kan også anvendes af assistanceenheder fra redningsberedskabet, som er afgivet til sundhedsberedskabet. |
Talegrupper til tværgående kommunikation
Et almindeligt skadestedssæt er et sæt af op til fem talegrupper, der skal benyttes til tværgående beredskabskommunikation på et skadested.
Systemets opbygning betyder, at alle ledere på et skadested har to SINE-radioer. Den ene radio bruges til kommunikation med egne styrker, mens den anden radio bruges til at kommunikere med indsatsledelsen fra de andre beredskabssektorer.
Foto: Center for Beredskabskommunikation