Nyt teknisk dokument om SINE

Print

Publiceret: 16.05.2024

Hvilke opkaldstyper kan man lave med en SINE-radio? Hvordan er SINE-dækningen med en håndholdt radio? Og hvorfor har nogle radioopkald højere prioritet end andre?

Disse og mange flere spørgsmål finder du svar på i et nyt teknisk dokument om SINE, som Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation (CFB) netop har offentliggjort.

Dokumentet er udarbejdet med henblik på at besvare nogle af de spørgsmål og henvendelser, som CFB løbende modtager fra beredskaberne. Og dokumentet henvender sig til beredskabsaktører, der varetager tekniske opgaver i relation til SINE som fx SINE-superbrugere eller ansatte med ansvar for programmering af radioer og installation af kontrolrumsløsninger.

Det tekniske dokument understøtter desuden TOAS-dokumentet, der beskriver retningslinjerne for den tværfaglige operative brug af radionettet SINE. TOAS-dokumentet er ved at blive gennemskrevet og vil efter en myndighedshøring foreligge i en ny og opdateret udgave med navnet REFAS (Retningslinjer for tværsektoriel anvendelse af SINE). Den nye udgave forventes offentliggjort i sensommeren 2024.

Du finder det tekniske dokument om SINE via dette link.

Du finder TOAS-dokumentet via dette link

Spørgsmål kan stilles til CFB’s tekniske afdeling på kos-cfb@politi.dk.

Indhold i det tekniske dokument

1. Indledning
2. Nettets opbygning
3. TMO og DMO                       
4. Dækning
5. Prioritering af opkald
6. Sikkerhed og kontrol
7. Opkaldstyper                         
8. AGA-nettet
9. Kontrolrumsløsning
10. Nummerstruktur
11. Repeater
12. Gateway