Information om brug af cookies.
Ved at benytte denne hjemmeside accepterer du, at vi bruger cookies.
Læs CFBs privatlivspolitik her
OK

Teknisk dialog vedr. nyt SINE-udbud

Print

Publiceret: 16.12.2016

Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation (CFB) inviterer den 16. december 2016 potentielle markedsleverandører til teknisk dialog om det kommende genudbud af beredskabernes fælles radionet SINE.

Undersøgelse af markedet

Statens kontrakt vedr. radionettet med Dansk Beredskabskommunikation (DBK) om drift og vedligehold af SINE nettet løber frem til 2020 - med mulighed for forlængelse til 2021, hvorfor CFB nu iværksætter en teknisk dialog med potentielle markedsaktører.

Formålet er at give CFB og beredskaberne en dybere indsigt i udviklingen på markedet for beredskabskommunikation, herunder såvel teknologiske som markedsmæssige forhold, således at det kommende udbud sker så effektivt som muligt og samtidig sikrer den bedste løsning for beredskaberne.

Den tekniske dialog med markedet afsluttes i begyndelsen af 2017, hvorefter beredskaberne vil blive orienteret om resultatet og det videre forløb.

Udbud i 2017

CFB forventer at gennemføre udbuddet i 2017 og vil i forbindelse med valg af leverandør lægge vægt på, at nettet fortsat lever op til beredskabernes behov, herunder at nettet udgør et sammenhængende net, der giver fuld geografisk dækning i Danmark.

Nettet skal desuden leve op til en række strenge krav til sikkerhed, stabilitet og tilgængelighed og der skal være funktioner til at understøtte kritiske beredskabsbehov som f.eks. gruppekald, nødopkald, individuelle kald, afsendelse og modtagelse af positionsdata fra terminaler, push-to-talk og overførelse af databeskeder.

Spørgsmål til emnet til kan stilles til CFB på sine@sikkerhedsnet.dk.