Information om brug af cookies.
Ved at benytte denne hjemmeside accepterer du, at vi bruger cookies.
Læs CFBs privatlivspolitik her
OK

Styr på SINE ved Air Show i Karup

Print

Red Arrows fra det engelske Royal Air Force laver opvisning på Air Show 2014 i Karup. Foto: Kurt Stenfeldt, Midt- og Vestjyllands Politi

Publiceret: 02.07.2014

Der var styr på kommunikationen på SINE, da mere end 100.000 tilskuere i juni lagde vejen forbi Danish Air Show på Flyvestation Karup for at opleve Flyvevåbnets jagerfly, helikoptere og transportfly fra nærmeste hold.

Som ansvarlig for sikkerheden under air showet havde Midt- og Vestjyllands Politi forud for det store arrangement haft travlt med at forberede sig bedst muligt på dagen.

- Der er mange risikofaktorer på sådan en dag, og det er vores opgave at være på forkant, hvis en stor ulykke indtræffer, siger Anders Olesen, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi og ansvarlig for kommunikationen på SINE under air showet.

Signalplaner er uundværlige

Han fortæller, at han i samarbejde med Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation (CFB) og de øvrige beredskaber har udarbejdet detaljerede signalplaner for kommunikationen på SINE.

- Signalplanerne viser, hvilke sektorer og niveauer, der skal kunne tale sammen i tilfælde af en stor ulykke. De er uundværlige i kaosfasen og en stor hjælp for det tværgående samarbejde, fortæller Anders Olesen.

CFB har i øjeblikket fokus på den tværgående kommunikation på SINE og hjælper gerne med opsætning af signalplaner ved større begivenheder og sparring omkring anvendelsen af skadestedssæt.

God lyd i SINE-radioerne

Air showet bød på underholdning fra flyveopvisningshold fra hele verden. Og det er ikke noget, der går ubemærket hen, når fx et F-16 fly boltrer sig på himlen.

- Det er klart, at der var meget støj og larm under flyveopvisningen i Karup. Men lyden i SINE-radioerne er virkelig god, og vi havde på intet tidspunkt problemer med at høre eller forstå hinanden, slutter Anders Olesen.