Information om brug af cookies.
Ved at benytte denne hjemmeside accepterer du, at vi bruger cookies.
Læs CFBs privatlivspolitik her
OK

SINE og KRISØV 2013

Print

Publiceret: 15.11.2013

Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation (CFB) deltog i den nationale kriseøvelse, KRISØV, der løb af stablen den 6.-7. november 2013. Under øvelsen trænede et stort antal deltagere fra en lang række danske beredskabssektorer og myndigheder deres beredskab mod cyberangreb og evnen til at håndtere en deraf følgende national krise.

Kriseøvelsens hovedscenarie var et større koordineret cyberangreb mod Danmark, og formålet med øvelsen var at afprøve, om rolle- og ansvarsfordeling, planer, procedurer og samarbejdsrelationer fungerer efter hensigten. CFB havde under øvelsen en rådgivende funktion i RKS, Rigspolitiets Koordinerende Stab, der bl.a. bestod i at hjælpe med at lave signalplaner og procedurer for anvendelsen af beredskabernes fælles radionet SINE.

SINE som eneste kommunikationsmulighed 

Bygget på Tetra-standarden er SINE et selvstændigt radionet med kapacitet til både hverdagens hændelser og til store ulykker eller terrorangreb. SINE har nødstrøm til mange timer, i modsætning til mobilnettet som hurtigt kommer til at mangle strøm, samtidig med, at radionettet fungerer uafhængigt af alle andre kommunikationssystemer. I en situation hvor fx internettet og mobilnettet går ned, som det var tilfældet i indre København i forbindelse med øvelsen, er det vigtigt, at beredskaberne er trænet i at kommunikere på SINE.

- SINE kan få en stor betydning i en krisesituation, hvor alle andre kommunikationssystemer er nede. Her kan SINE være det eneste kommunikationssystem, som står til rådighed for beredskaberne og myndighederne, siger Carsten Mau, sektionsleder i CFB. Han supplerer med, at beredskaberne skal huske at øve de vigtige funktioner i deres SINE-radioer, så de sidder på rygraden, den dag en stor hændelse måtte indtræffe.

Direkte kald

Til daglig kommunikerer beredskaberne enten internt via egne talegrupper eller på tværs af sektorerne via skadestedssæt på SINE. Det er typisk vagtcentralen eller indsatsledelsen, der kommer med en melding – et såkaldt gruppekald – som så bliver besvaret af de relevante personer. Men det er de færreste, der kommunikerer fra én radio til en anden via den funktion, som kaldes ’direkte kald’.

- Beredskaberne fik på KRISØV 2013 rig mulighed for at øve ’direkte kald’, og det er øvelser som denne, der ruster os og gør os fortrolige med de funktioner, der ikke er en fast del af hverdagskommunikationen på SINE, siger Carsten Mau.

Skadestedssæt

Udover direkte kald øvede beredskaberne også brugen af skadestedssæt. Indsatsledelsen taler sammen på skadestedssæt, når to eller flere beredskabssektorer samarbejder på en opgave. CFB har i den seneste tid arbejdet målrettet på at udbrede viden om skadestedssæt og har bl.a. udarbejdet en række kommunikationstegner, der illustrerer roller og procedurer for den tværgående kommunikation. Tegningerne er godkendt af TOAS (Tværgående Operativ Anvendelse af SINE), der er et fælles rådgivende forum, der drøfter de overordnede retningslinjer for den tværgående kommunikation på SINE.

De samlede erfaringerne fra KRISØV 2013 bliver offentliggjort i en rapport fra Beredskabstyrelsen i begyndelsen af 2014.